Vil du være en del af Worldlines dynamiske salgsafdeling?
Hos Worldline, Europas største udbyder af betalingsløsninger, søger vi nye kollegaer til vores salgsafdeling i Odense. Her får du en unik mulighed for at udvikle både dine faglige og personlige kompetencer,
mens du gør en reel forskel for små og mellemstore virksomheder i Danmark.
Hvad gør Worldline anderledes?
Vi er ikke som salgsafdelinger er flest. Her bliver du ikke en del af et støjende callcenter – i stedet bliver du en del af et stærkt og motiverende fællesskab. Hos os bliver alle hørt og inddraget aktivt i at forbedre arbejdsmiljøet. Vi er åbne for initiativer, og der er aldrig langt fra tanke til handling.
Vi er en seriøs og professionel virksomhed med fokus på kvalitet, etik og moral. Vi hjælper og vejleder erhvervskunder med at finde den rette løsning til netop deres forretning – samtidig med, at vi har det sjovt.
Hvad skal du bidrage med?
I rollen som betalingsrådgiver vil din primære opgave være at sælge og rådgive om Worldlines betalingsløsninger til detail i hele Danmark – Med fokus på små- og mellemstore virksomheder.
Vi leder derfor efter en kollega, der:
- Har en imødekommende og løsningsorienteret tilgang til kunder
- Kan sætte sig i kundens sted og skabe værdi for deres forretning
- Er resultatorienteret og trives i et dynamisk miljø
- Trives med frihed under ansvar og kan holde styr på sin ”egen butik”
- Bidrager til vores ambition om at vokse på det danske marked og udbrede kendskabet til Worldline
Hvad kan vi tilbyde dig?
Professionel udvikling – Du får ansvaret for din egen kundeportefølje, samtidig med at vi støtter din udvikling som sælger. Med løbende træning, sparring fra erfarne teamledere og mulighed for at prøve kræfter med både opsøgende salg og
vedligeholdelse af eksisterende kunder, bliver du hele tiden dygtigere.
Balance mellem det professionelle og det afslappede –Du får hos os en hverdag i et roligt, åbent og inspirerende kontormiljø med plads, hvor du dagligt kan opbygge alsidige og tværfaglige kompetencer i samarbejde med kollegaer på tværs af andre
afdelinger såsom marketing, support og partner-salg. Samtidig kan du skrive ”Europas største udbyder af betalingsløsninger” på dit CV og blive en del af en stor international virksomhed med et stærkt lokalt fokus.
Attraktive arbejdsvilkår :
- En grundløn på 22.000 kr. pr. måned + provision uden loft.
- En god pensionsordning og en fantastisk lækker frokostordning, hvor der hver dag vil være både varme og kolde retter at vælge imellem.
- En god social arbejdsplads med arrangementer som fredagsbar, teambuilding, sommerfest og julefrokost.
Lyder det interessant for dig?
Hvis du er klar til at tage det næste skridt i din karriere, så send din ansøgning i dag eller kontakt Victoria Annas på victoria.annas@worldline.com, for spørgsmål.
Vi glæder os til at høre fra dig!
#LI-VA1